Vedtægter for Dansk Fell Pony Forening
§ 1
Foreningens navn er: Dansk Fell Pony Forening.
Foreningens hjemsted er formandens adresse.
Foreningens hjemmeside hedder: www.danskfellponyforening.dk
Foreningen er datter forening (Daughter society) under; The Fell Pony Society.
§ 2
Foreningens formål er på landsplan, men vil til sit bedste forsøge at inkluderer, supportere, drage erfaring og kompetencer fra øvrige lande & racer.
- At fremme avl og brug af Fell Ponyer i Danmark
- At formidle, administrerer og udføre registrering og stambogsføring af medlemmernes dyr under Dansk Fell Pony forening og derved Seges.
- At samle Fell Pony ejere og andre interesserede under én forening
- At udøve oplysningsarbejde i spørgsmål vedr. Fell Ponyer
- At afholde udstillinger, skuer, ride/kørestævner og lignende.
§ 3
Alle med interesse i avl og brug af Fell Ponyer kan optages som medlem i foreningen.
Avlsmedlemmer har 2 stemmer, familiemedlemmer har 2 stemmer og seniormedlemmer har 1 stemme ved medlemsafstemning. Medlemskabet skal være indbetalt inden arrangementets påbegyndelse hvor afstemningen holdes.
Dette skal kunne dokumenteres ved bankkvittering eller tilsvarende dokumentation. Alle ovennævnte medlemstyper kan deltage ved foreningens arrangementer og deltage i øvrige f.eks. skuer/arrangementer hvor Dansk Fell Pony Forening er inviteret og/eller kan deltage.
Personer under 18 år optages som junior medlem og er ikke stemmeberettiget, men kan deltage ved alle foreningens arrangementer.
Passive medlemmer er ikke stemmeberettigede.
Som medlem forpligter man sig til at følge foreningens vedtægter og regler.
Kun medlemmer, der ikke står i restance til foreningen, kan fremstille ponyer til arrangementer afholdt af Dansk Fell Pony Forening, og i f.eks. skuer/arrangementer hvor Dansk Fell Pony Forening er inviteret og/eller kan deltage.
Medlemmer der ikke har post adresse i DK kan ikke stille op til bestyrelsen.
§ 4
Foreningens regnskabsår er fra 1/1- 31/12.
Medlemskontingentet fastsættes hvert år ved generalforsamlingen.
Medlemmer, der ikke har betalt kontingent 14 dage inden den ordinære generalforsamling, betragtes som udtrådt af foreningen, og har derved ikke stemmeret eller mulighed for at opstille/ genopstille til bestyrelsesposter.
§ 5
De nødvendige indtægter, og dermed foreningens økonomiske grundlag, tilvejebringes gennem medlemskontingent, sponsorstøtte og indtægter fra stævner, udstillinger, shows m.m.
§ 6
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Alle aktive medlemmer, der er fyldt 18 år og møder frem på generalforsamlingen med gyldigt medlemskab, har stemmeret.
Den af generalforsamlingen valgte dirigent leder mødet og forestår sagernes behandling.
Enhver med stemmeret kan forlange skriftlig afstemning.
Der kan med fuldmagt stemmes på ét andet medlems vegne.
For at være valgbar til bestyrelsen skal medlemmet være fyldt 18 år.
§ 7
Beslutning på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal.
I tilfælde af stemmelighed forkastes forslaget.
Vedtagne forslag træder i kraft med omgående virkning, undtaget herfra er ændringer i kontingenter som træder i kraft pr. 1. januar året efter.
§ 8
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal, dog kan denne udsættes til senere samme år, ved særlige omstændigheder, såsom men ikke udelukkende pandemi, nationale uroligheder og lignende forekommer, og derved udsætter bestyrelse og medlemmer i sundhedsrisiko eller anden fare.
Generalforsamlingen afholdes øst for storebælt i lige år og vest for storebælt i ulige år, såfremt det er muligt at finde passende lokation.
Generalforsamlingen kan afholdes fysisk, og/eller i forum såsom Zoom eller lignende hvis link dertil er tilgængelig for bestyrelse og medlemmer via enten hjemmeside, Facebook side og indkaldelser.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske inden 1. februar på foreningens hjemmeside.
Medlemmernes forslag til behandling på generalforsamlingen skal være sekretæren i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, hvorefter den endelig dagsorden lægges ud på hjemmesiden.
Indeholdende følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
4. kassereren fremlægger revideret regnskab og budget for kommende år, regnskabet følger kalenderåret.
5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer,
6. Fastsættelse af kontingent for næste år.
7. Valg af formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter ifølge DFPF’s regler og vedtægter.
8. Valg af revisor og revisor suppleant.
9. Evt.
§ 9
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen skønner det nødvendigt, eller når mindst 25 % af de stemmeberigtige medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen, med angivelse af punkter til dagsordenen.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter begæringen er fremsat til bestyrelsen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig når 25 % af de stemmeberigtige medlemmer er fremmødt.
Forslag vedtages ved stemmeflertal som ved ordinær generalforsamling.
§ 10
Bestyrelsen ledes af en bestyrelse på 4-7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen samt 1-2 suppleanter. Der afgår så vidt muligt halvdelen af bestyrelsesmedlemmer hvert år. Ved den første ordinære generalforsamling efter stiftelsen findes ved lodtrækning. Såfremt et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen før udløb af vedkommendes periode indtræder en suppleant på den ledige plads, og færdiggør den udtrædendes periode. Såfremt der ikke findes en suppleant vælges der på først kommende generalforsamling et nyt bestyrelsesmedlem til at færdiggøre den vakante periode. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Hvert bestyrelsesmedlem har en stemme, men i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 11
Ud over formand og kasserer, konstituerer bestyrelsen sig selv. Forretningsorden for bestyrelsen skal fastsættes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Bestyrelsen skal drage omsorg for, at foreningen ledes forsvarligt og i overensstemmelse med vedtægter, og beslutninger vedtaget på generalforsamlingen, at dens regnskab indrettes og føres på betryggende måde.
Revision af foreningens regnskab foretages af den på generalforsamlingen valgte revisor.
§ 12
Ophævelse af foreningen kan kun ske på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 1 måneds mellemrum, og kun såfremt 90 % af de repræsenterede medlemmer stemmer for forslaget.
Medlemmer hæfter ikke for gæld som foreningen påtager sig. Ved ophævelse af foreningen tilfalder foreningens aktiver Hestens Værn.
Æresmedlemmer kan ikke alene i kraft af deres æresmedlemsskab deltage i afstemninger, ej heller om en evt. ophævelse af foreningen.
§ 13
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren. Enhver gæld til foreningen skal være indfriet forinden.
Som medlem forpligtiger man sig til at følge foreningens/SEGES Heste vedtægter/regler og øvrige bestemmelser, samt udbrede kendskab til racen og repræsentere foreningen på en positiv måde. Medlemmer der overtræder vedtægter og bestemmelse, samt viser foreningens skadelig virksomhed, kan ekskluderes af foreningen, hvis et flertal i bestyrelsen går ind herfor. Det ekskludererede medlem kan dog forelægge denne afgørelse på først kommende generalforsamling. Et flertal i bestyrelsen kan ophæve en eksklusion.
§ 14
Medlemmer forpligtiger sig til, at data der registreres eller er registeret, om medlemmet og dets heste, frit benyttes af foreningen til opfyldelse af dens formål, samt opfyldelse af de forpligtelser, som foreningen ved sin tilslutning til videnscenteret for landbrug, Heste er underlagt. De registrerede data kan ikke efterfølgende, - heller ikke ved udmeldelse af foreningen, kræves slettet.
§ 14 A
I henhold til persondataloven, gøres medlemmer opmærksom på, at navne og adresser offentliggøres i forbindelse med kataloger, stambæger mm.
§ 15
Bestyrelsesmedlemmer kan ikke drages økonomisk til ansvar for medlemmers erstatningskrav eller utilfredshed.
§ 16
Bestyrelsen kan til enhver tid foretage ændringer i vedtægter, regler, kåringsregler eller stambogsregler, efter påbud fra FPS, EU og/eller Ministeret, som er nødvendige for at opretholde foreningens godkendelse. EU love, påbud eller regler vil altid komme forud for samme fra FPS. Bestyrelsen kan foretage ændringer i regler, kåringsregler og stambogsregler såfremt disse godkendes ved ordinære generalforsamling eller hvis dette af flertal i bestyrelsen skønnes nødvendigt for at opretholde eller sikre foreningens formål, dog skal disse ændringer være tilgængelige på foreningens hjemmeside.
§ 17
Bestyrelsen varetager i samarbejde med SEGES, Heste/Dansk Landbrug, registrering og stambogsføring.
Bestyrelsen har fuldmagt til udpegelse af dommere til kåring, og egne shows, og vil hvor muligt udpege dommere til dyrskue m.v.
Der afholdes kåring skiftevis i Jylland og på Sjælland hvert andet år. Jylland ulige år og Sjælland lige år. Kåringer skal som udgangspunkt afholdes uden afgifter for foreningen.
Personer, der ikke er medlem af foreningen, kan fremstille til kåring mod et ekstra gebyr.
§ 18
Bestyrelsen nedsætter de udvalg som skønnes nødvendige til at varetage foreningens interesser. Udvalgene tildeles opgaver af bestyrelsen.
Stambogsregler følger separat sæt