Racebeskrivelse for Fell ponyerne


Højde: Max. højde 142,2 cm. Ingen minimums højde. 

Farve og aftegn: Sort, brun (mørkebrun krop, tæt på sort, og lysere brun om mule og øjne), bay (sort man, hale og ben og brun krop) og skimmel. Rød, plettet og broget accepteres ikke. Disse bliver registreret i X registeret. En stjerne eller hvidt over øjenhøjde og under næseborene og alt hvidt på bagbenene/koderne accepteres. Meget hvid frarådes, dvs. en blis eller hvid under øjenhøjde og over næsebor. Hvid på forben og kode, er ikke accepteret og disse ponyer vil blive registreret i X registeret. 

Hoved: Lille, markeret, velproportioneret og velansat. Panden skal være bred, som tilspidses ned mod mulen. 
Næsebor: Store og åbne næsebor. 
Øjne: Fremtrædende, klare, milde og intelligente. 
Øre: Små, velplaceret og velformet. 
Ganasher og kæbe: Fin, ingen tegn på snæverhed eller være for grov. 

Hals: Passende lang, så den giver en god tøjlelængde. Stærk men ikke for kraftig. Halsen ønskes velansat mod skulderen. Hos hingste er det tilladt med en moderat halskam. 

Skulder: Mest vigtigt: Passende skrå, ikke for tynd ved manken, ikke for fyldig ved skulderleddet - Et godt langt skulderblad, veludviklede muskler. 

Krop: Stærk ryg, god overlinje, muskuløse lår, god dybde og bredde, rundede ribben fra skulder til flanke, kort og harmonisk krop. stærk firskåren og muskuløs bagpart. Lænden ønskes stærk og muskuløs Velansat hale i passende højde. 

Hove, ben og led: Hove af passende størrelse, runde og velformede, op ved dragten med det karakteristiske blå horn. Koden passende vinklet, ikke for lang. 

Forben: Skal være rette og velplaceret med god albuefrihed, store velformede knæ, korte og flade piber, godt stort fladt knogle fundament under knæet. Meget muskuløs underarm. Passende føre lemmer. 

Bagben: Godt lår og underlår, meget muskuløse, vel vinklede haser. Kraftige koder. Haserne skal være stærke. Haserne bør hverken krumme eller ko-hasede. Set bagfra må bagbenene ikke være for vidt ansatte, dog må haserne heller ikke pege indad. 

Man, hale og hovskæg (faner): Masser af fint hår ved koden, grove og krøllet hår ønskes ikke. Det er tilladt at det fine hår tabes om sommeren, dog ikke ved sporen. Man og hale skal vokse sig langt og fint, grove hår ønskes ikke. 

Gangarter: Skridten skal være frisk og taktfast, med god indundergriben. Traven skal være taktfast med god knæ - og haseaktion, og god fremføring af skulder og bryst, samt godt afskub bagfra, samt god fremaddrift og udholdenhed. Må ikke bevæge sig for smalt eller bredt bagtil. 

General egenskaber og type: Fell ponyen skal fra naturens side være hård som jern, og have et karakteristisk pony udtryk, med den umiskendelige fremtoning af hårdhed, der kendetegner en bjerg pony. Den skal kunne klare sig i alle elementer fra naturens side, uden hjælp. Samtidig skal den have et livligt, opmærksomt og venligt udtryk med kraftig statur. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram